Pressemeddelelse: Kronjylland – set med andre øjne

Kronjylland – set med andre øjne    (pressemeddelelse)

Gennem de sidste 36 år har Fotogruppen OBJEKTIV været en aktiv forening, med en høj standard af medlemmernes billeder og på godt samvær i klubben. Derfor afholder foreningen igen en stor udstilling på UNDERVÆRKET. Udstillingen er åben fra 10. til 24. August i UNDERVÆRKETs åbningstid.

Med udstillingen Kronjylland – set med andre øjne, ønsker Fotogruppen OBJEKTIV at vise den store variation og forskellige måder at opleve landsdelen på, med billeder fra Hals i vest til Grenå i øst, Mariager i nord og Sletterhage i syd. Samt naturligvis også billeder fra Randers.

Nogle steder kan nemt genkendes, nogle ukendte, og andre er enten taget på tidspunkter eller på måder vi normalt ikke ser stederne på. Alle billederne er taget i 2017 og foråret 2018.

Fotogruppen OBJEKTIV har over 30 medlemmer, og har et fast lokalt engagement i Randers, hvor klubben samler medlemmerne fra Randers og opland. Med ugentlige aftenmøder diskuteres medlemmernes billeder og nye tiltag sættes i gang. Klubben har gennem mange år arrangeret lokale udstillinger, fotomaraton og fotowalks, hvor byens fotointeresserede har været inviteret. Klubben har også stået hjulpet med fotohjælp ved Randers-begivenheder som f.eks. teaterfestival og fodboldkampe.

Derudover deltager medlemmerne i Fotogruppen OBJEKTIV både i egne månedlige fotokonkurrencer og i konkurrencer med andre fotoklubber – samt i store landsdækkende fotokonkurrencer, ofte med flotte placeringer til følge.

I samarbejde med Randers Ugen afholder foreningen igen i år, en fotoudstilling på UNDERVÆRKET af medlemmernes billeder. Udstillingen er ucensureret, og der udstilles 70 billeder blandt medlemmernes bedste fra Kronjylland, for derigennem at vise den store variation som fotografiet tilbyder som kunstnerisk udstryk.

Lørdag d. 11. august kl. 14  åbnes udstillingen af formand for sundhed-, idræts- og kulturudvalget  Luise Høeg. Udstillingen kan ses fra den 10– 24 august i åbningstiden. Sted: Underværket – Gratis adgang.

Mandag d. 13 kl. 19:00 afholder Fotogruppen et gratis foredrag med fotografen Leif Alveen, om Hawaii – andet end sol og surf. Sted: Underværket – gratis adgang

Onsdag d. 15 kl. 18:30 indbyder Fotogruppen Objektiv til en workshop med fotograferne Ann Malmgreen og Adam Bindslev. Aftenen er om praktisk kendskab til dit kamera eller mobiltlf kamera, og henvender sig både til nybegyndere og mere erfarne fotografer. Herefter går vi på vandring i byen og laver street fotografering. Dette afsluttes med en snak på en lokal Cafe.  Sted: Underværket – gratis adgang

Såfremt de skulle have spørgsmål eller ønsker at træffe en aftale, er De velkommen til at kontakte Anders Gisle Larsson på tlf. 31669696 – eller på email: fotogruppen.objektiv@gmail.com.

Yderligere information om foreningen og arrangementerne kan også findes på www.fotogruppen-objektiv.dk

Collagen er et udsnit af nogle af de udstillede billeder.

 

Denne pressemeddelelse kan hentes som PDF fil HER

Hits: 66

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.