Fotogruppen Objektiv laver atter en stor udstilling i Randers Ugen 2018
Modsat forrige udstilling, hvor emnet var frit, er emnet for udstillingen denne gang:

Kronjylland

Billeder som kan deltage i udstillingen, skal være relevante ifht. emnet emnet Kronjylland.
Dvs. billedet skal være taget i det geografiske område som betegnes som Kronjylland, og man skal kunne beskrive hvor det er taget, men billedet skal ikke nødvendigvis kunne stedfæstes.

Der er derfor mulighed for traditionelle billeder, og mere kreative – sålænge dette er relevant ifht. emnet og området.
Billeder som indleveres skal være taget i perioden januar 2017 og frem til sidste dato for indlevering af billeder i 2018.

Sidste frist for indlevering af billeder i 2018, afklares senere.

Der er på nuværende tidspunkt ikke fastlagt antal billeder pr. medlem, men man opfordres til at finde mindst 3 billeder som er egnet til udstillingen.

Billederne forventes at blive printer i størrelse på mellem 30*40cm og større.

Billeder og rammer betales ligesom tidligere af Fotogruppen Objektiv, og kan som tidligere hjemtages af medlemmer efter udstillingen.
 
Ligesom ved forrige udstilling planlægges der opsat et lille skilt, hvor billedet beskrives, og hvor navnet nævnes på den som har taget billedet.
 
Som udgangspunkt er udstillingen u-censureret, men bestyrelsen forbeholder sig ret til at afvise billeder som ikke kan begrundes relevante ifht. emnet/området – f.eks. feriebilleder fra andre steder end Kronjylland.

Men f.eks. et makro/nærbillede billede af en laks ville måske kunne deltage, såfremt det er relevant ifht. emnet og geografi (Randers er en gammel laksestad, og har det i det gamle byvåben).

Dvs. at selvom billedet ikke kan stedfæstes, accepteres det såfremt billedet er relevant ifht. emnet. Dette afgøres dog endeligt af bestyrelsen.

Hits: 235

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.