2020-09-07 18.39.22 - Bøhmandens hus - _DSC3842-1 - ©Anders Gisle Larsson-b973d6da

[Nr. 08]

Allerede som spæd blev Bøhmanden fjernet fra sin mor.

Manglen på tryghed, mælk og træer til at klatre i gjorde i begyndelsen det lille væsen afhængig af tilfældige former for distræt ømhed.

Til tider antog denne ømhed form af straf. Et klap på hovedet blev af Bæhbarnet opfattet som et forsog på at hamre det ned i jorden. Hidtil ukendte dokumenter røber i øvrigt, at Bøhmanden som lille blev kaldt for Bæhbarnet, fordi det ikke blot var sengevæder, men tillige godtroende ud over det sædvanlige.

Det blev en yndet sport at lokke det lille Bæhbarn til at spørge de voksne og professionelle om de løjerligste ting. F.eks. har slagtermester Orla Brynjofsen berettet, hvordan han en dag af det lille Bæh blev spurgt, om man kunne få pølse uden ister, når man osse kunne få det med? Brølet i den flisebeklædte slagterbutik har tilsyndeladende skræmt den lille flere år baglæns i udviklingen.

I lang tid var Bæhbarnet ansat på Kontor for Uafhentede Roller, men desperationen over altid at blive kyst fra vid og sans fik Bæh- snart Bøh-barnet til at hanke op i sig selv.

Den ulyksalige skræk, der var blevet ham til del gennem opvæksten, virkede nu som en boomerang.

Ved det første tegn på adamsæblets svulmen gik Bøhdrengen i gang med at eksperimentere med at hive benene af sagesløse giraffer, så at de lå som amputerede badedyr i hans kølvand.

En herlig gru blev snart en fast bestanddel af Bøhmandens aura. Hans mission stod ham klart: Hævn over trygheden!

https://www.information.dk/1998/11/fiktive-folk

  • Taget: 7 september, 2020
  • ISO: 100
  • Hastighed: 1/125s
Hits: 20

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.