Kom med bag kameralinsen hos en af Danmarks dygtigste musikfotografer
Søndag 29. januar 2017 | Turbinens lounge kl. 15.00
Flere tusinde har allerede besøgt udstillingen “In the Eye of the Rock’n’Roll Hurricane”, der i januar kan opleves i Turbinen, og du kan stadig nå det, før udstillingen skal videre til Firenze. Sidste åbningsdag er søndag 29. januar.
Også i udstillingens sidste uge er der ekstraoplevelser at hente i form af tre spændende foredrag i Turbinens lounge. Bl.a. om David Bowie og Keith Richards fra The Rolling Stones som I kan se mere om nedenfor. Det sidste foredrag i rækken er med Morten Rygaard, fotograf og fast fotoredaktør for musikmagasinet GAFFA.
Morten Rygaard er internationalt anerkendt for sit arbejde med nogle af verdens allerstørste stjerner. Han har portrætteret bl.a. Robbie Williams og Snoop Dogg og har arbejdet tæt sammen med artister som Justin Bieber, Soundgarden og 50 Cent.
I sit foredrag tager Morten publikum med “bag kameralinsen” og deler ud af de mange spændende historier, der opstår i samarbejdet med store artister og pladeselskaber.
Der er fri entré til foredraget, når blot du henter en billet via turbinen.dk

http://turbinen.dk/#!/id/bagom-kameralinsen-musikkens-stjerner-v-morten-rygaard

Hits: 476

1 kommentar

  1. Tak for tippet – billetter er bestilt!

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.