Emner i Aktuelt i denne måned er:

  • Anders Gisle Larsson vandt November måneds emne: Det uperfekte foto
  • December måneds emne er:   Dansk landskab – uden numre
  • Din historie
  • Juleafslutning
  • Frit emne
  • Projekt SKUR
  • Kalender næste år

Anders Gisle Larsson vandt November måneds emne: Det uperfekte foto

Anders vandt månedens emne, og skal derfor vælge emnet for januar

Det Uperfekte Street Foto

December måneds emne er:   Dansk landskab – uden numre

J. Th. Lundbye: Hankehøj, 1847. Den Hirschsprungske Samling. Fotorettigheder under Creative Commons

Et dansk landskabsbillede, uden manipulerende redigering.
Dvs. at man godt kan redigere lys/skygge og beskære, men ikke fjerne eller tilføje noget til billedet, som ikke var der oprindeligt, eller flytte på dele i billedet.

Der er oprettet upload

Din historie

Hvordan kom du i gang med at fotografere – eller hvorfor ?

For både at lære hinanden bedre at kende, og måske hvorfor man har valgt det kamera som man har.

Bestyrelsen lægger ud, hvorefter de næste 5 udvælges, ud fra hvornår de har registreret sig på hjemmesiden. Fotogruppen har ingen registrering af hvornår man blev medlem, men på denne måde sikrer vi at det ikke er de nyeste medlemmer som starter.

Fra januar 2019 er det medlemmerne har har mulighed for at præsentere sig selv:

  • Max. 10 minutter til rådighed
  • Max. 10 billeder
  • Hvordan kom du i gang med at fotografere
  • Hvad fotograferer du
  • Hvorfor fotograferer du

De 5 der står for tur fra Januar 2019, efter bestyrelsen har været på er:

  • Jesper Simonsen
  • Carsten Saugmann
  • Erik Waldbjørn Christensen
  • Hanne Saugmann
  • Rasmus Vestergaard

Så – kig jeres billedarkiv igennem, og genopfrisk hvordan i kom i gang med at fotografere

Juleafslutning

På mandag d. 10. december, holder Fotogruppen juleafslutning.

Traditionen tro sker dette ved at vindere af foto konkurrencerne Fotomaraton og Punktfoto kåres. Måske ser vi på de billeder som blev taget til disse konkurrencer.

Der vil blive serveret alkoholfri glög, æbleskiver m.m. – og sikkert også en snak.

Efterfølgende holer Fotogruppen juleferie indtil 7. januar hvor vi mødes igen.

Frit emne

Vi har tidligere haft Stafetten, og Præsentationen som har været modtaget med lidt blandede meninger. Bestyrelsen synes dog at der skal være mulighed for at medlemmerne kan præsentere f.eks. projekter eller andet, som kan have interesse for de andre medlemmer.

Det er naturligvis frivilligt om man ønsker at bidrage, men udgangspunktet er at man har 20 min til rådighed til at vise det man gerne vil. Man bør dog give besked til bestyrelsen i forvejen, så det kan planlægges ind i aftenen på forhånd.

Emner som man f.eks. kunne vise:

  • Lysmaling – hvordan gør du
  • HDR billeder
  • Om at fotografere stjerner
  • Billeder i mørke
  • Manipulere billeder
  • Hvilket billedbehandlings program bruger du
  • Forskellen på RAW og JPG
  • Hvad er det mit kamera er godt til – eller tips og tricks

Emner som ikke umiddelbart vil blive godkendt:

  • Feriebilleder
  • Ikke foto relaterede emner

Projekt SKUR

Efter bestyrelsesmøde d. 5/12, har bestyrelsen vedtaget flg. mht. billeder til udstillingen:

  • Billeder printes ved Nordic Digital Lab i Helsted:
    • Billeder printes og beskæres i det mål som er angivet i billedfilen. Det betyder at det er muligt at få printer i “skæve” mål, som passer til den ramme du har valgt.
    • Maks. størrelse er A3 eller 30*40cm, maks. 300 dpi
    • Når billedet indsendes til print, skal du angive om det skal være blankt eller mat papir. Der anvendes kun standard papir typer, og ikke f.eks. Art. Ønskes dette er man velkommen til selv at bestille og betale printet.
  • Filformater er JPG, men bemærk at billedkvaliteten bør være bedst mulig, da kompression fjerner deltaljer af billedet.
  • Når filen generes fra dit billedprogram, skal den færdige størrelse angives, således at printet bliver i den størrelse du ønsker.
  • Du bør eksportere billedet som Adobe RGB, og ikke sRGB
  • Billedet afleveres som email til Henning H. Sørensen, evnt. ved at overføre det via WeTransfer.com – senest 7/1-2019
  • Billeder vil kunne afhentes til mødet d. 14/1, således at du kan montere det i ramme hjemme, med mindre du gerne vil have hjælp til dette d. 21/1

Hvis du har spørgsmål til ovenstående, eller gerne vil vide hvordan, så er det muligt at tage det op ved juleafslutningen.

Billedet skal være klar til at blive printet d. 7. januar 2019, og monteres færdigt d. 21. januar 2019. Billeder sendes til print d. 8/1, så 7/1 er derfor absolut sidste dato.

Du kan se mere om udstillingen og forudsætningerne her:

https://fotogruppen-objektiv.dk/gaa-ud-og-tag-et-billed-af-skuret/

Kalender næste år

7. Januar – “Månedens Billede”, Hjælp og “Siden Sidst”,

14. Januar – Billeder til SKUR kan afhentes og “Hvad skal vi lave ?”

Hvad skal vi lave frem til sommeren ? Planlægning af emner som vi skal arbejde med.

21. Januar – Hjælp til montage af SKUR billeder. Resten af aftenen aftales d. 14. Januar

og …

Janus udstillingen har fernisering Lørdag d. 16. Januar – skal vi lave en fællestur ?

Hits: 38

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.